23948sdkhjf

Langenæs Bageriet overrækker 20.000 kr. til Børnecancerfonden

Når Langenæs Bageriet traditionen tro afholder Kagens Dag, går samtlige billetindtægter ubeskåret til Børnecancerfonden.
200 kageglade aarhusianere deltager i Kagens Dag hos Langenæs Bageriet på tirsdag.

- Vi har altid været med til Kagens Dag i Aarhus, fordi vi synes, det er en rigtig god sag, vi støtter. I år har vi ønsket at prøve at holde arrangementet hos os selv, ikke mindst fordi rigtig mange af vores kunder bor i nærområdet, og fordi vi jo har udmærkede faciliteter til rådighed, forklarer bagermester Michael Spottag.

Han understreger samtidig, at det har været afgørende for Langenæs Bageriet, at hele arrangementet er non-profit. Dermed stiller alle leverandører altså gratis op i den gode sags tjeneste.

Udsolgt på få dage
Midt i april satte Langenæs Bageriet 200 billetter til salg til velgørenhedsarrangementet, og allerede efter få dage var alle billetter udsolgt. Dermed kan Børnecancerfonden altså se frem til en kontant donation på kr. 20.000 fra Aarhus.

- Vi er virkelig glade for den opbakning, som Kagens Dag har fået fra vores kunder. Det er jo altid lidt spændende, når man første gang arrangerer noget på egen hånd, fortæller den stolte butikschef, Mitzi Spottag. Sammen med sin mand overrækker hun checken til en repræsentant for Børnecancerfonden den 14. maj kl. 12.00.

- Allerede nu kan jeg afsløre, at der vil være mere end 10 fantastiske tørkager, så der vil utvivlsomt være noget for en hver kagesmag, understreger Michael Spottag, der glæder sig til at byde sine kunder velkommen på Kagens Dag.

- At kunne nyde gode kager og samtidig støtte et virkelig godt og vigtigt formål – det kan de fleste vist bakke op om, smiler bagermesteren.

Arrangementet er 100 % non-profit, hvilket betyder, at Langenæs Bageriet og alle andre leverandører til arrangementet arbejder gratis. Dermed kan hele billetindtægten doneres ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078